LOG IND
LOG UD

FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Klimaændringer, overforbrug af ressourcer, stigende mængde affald osv. Sætter kloden under pres. I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for bæredygtighed, som skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Alle lande har skrevet under på at støtte FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vi støtter mange af verdensmålene for bæredygtig udvikling gennem en målrettet indsats for at skabe bæredygtige bordplader, gode arbejdspladser og anstændige arbejdsforhold i hele værdikæden. Samlet set er alle målene vigtige, men vi fokuserer vores indsats på de områder, hvor vi kan opnå bedst effekt.

FOKUS PÅ 4 VERDENSMÅL

Overordnede mål: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
Vores mere end 220 medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og derfor passer vi godt på dem. For at vide om vi gør det godt nok, deltager vi hvert år i verdens mest anvendte medarbejderundersøgelse ”Great Place to Work”.
Samtidig har vi hele tiden fokus på sundhed, velvære og sikkerhed på arbejdspladsen. Et godt eksempel er vores brug af bevægelseskonceptet OfficeFit, som giver kontormedarbejderne adgang til forskellige ergonomiske redskaber, fx kontorcykler.
icons-rgb-2016-08
icons-rgb-2016-12
Overordnede mål: Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
For at kunne producere vores bordplader så ansvarligt som muligt arbejder vi løbende på at minimere vores energiforbrug, vores vandforbrug og vores spild mv. Læs mere her >>
Vi bruger i dag udelukkende grøn strøm på hele fabrikken, og mere end 80 procent af det procesvand, vi bruger til at producere stenbordpladerne, bliver renset og genbrugt.
Vi har desuden skiftet til LED-belysning i produktionsområder.
Vores løbende indsatser for at gøre produktionen og forbruget hos DFI-Geisler mere bæredygtigt viser sig tydeligt i vores CO2-regnskab.
Siden 2018 har vi hvert år dokumenteret vores CO2.
Overordnede mål: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
På koncernbasis har Ballingslöv en målsætning om at reducere det samlede CO2-aftryk i 2022 med 40 procent sammenlignet med 2018. Herefter er ambitionen, at vi i 2030 yderligere har halveret koncernens aftryk i forhold til 2022.
Med de tiltag, vi gennemfører på Mors, forventer vi at opnå resultater, der er endnu bedre end koncernens mål.
For at sætte ekstra skub i reduktionen af vores CO2-aftryk er vi med til at plante træer. Vi planter mindst et nyt træ for hver bordplade, vi producerer i massivtræ. Og det er mange …Siden 2018 har vi hvert år dokumenteret vores CO2.
icons-rgb-2016-13
icons-rgb-2016-16
Overordnede mål: Støtte fredelige og inkluderende samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
Både som virksomhed og individ skal man opføre sig ordentligt og behandle andre mennesker på en fair og respektfuld måde.
Hos DFI-Geisler har vi derfor udfærdiget et adfærdskodeks (Code of Conduct), som i detaljer beskriver, hvordan både vi og vores leverandører skal agere på forskellige områder.
Hos tilfældigt udvalgte af disse leverandører får vi yderligere udført løbende kontroller (audits) af en tredjepart. Og der er ingen slinger i valsen; lever man ikke op til den aftalte adfærd, er samarbejdet med DFI-Geisler slut.

Samlet set er alle
målene vigtige, og derfor
arbejder vi forsat målrettet med at
støtte flere af FN’s verdensmålene
for bæredygtig udvikling gennem
en målrettet indsats for at skabe
bæredygtige bordplader, gode
arbejdspladser og anstændige
arbejdsforhold i hele
værdikæden.