VI PASSER PÅ HINANDEN OG LOKALOMRÅDET
Et godt arbejdsmiljø
De godt 160 medarbejdere hos DFI-Geisler er vores vigtigste aktiv. Derfor passer vi også godt på dem. For at vide om vi gør det godt nok, deltager vi hvert år i verdens mest anvendte medarbejderundersøgelse ”Great Place to Work”.
Samtidig har vi hele tiden fokus på sundhed, velvære og sikkerhed på arbejdspladsen. Et godt eksempel er bevægelseskonceptet OfficeFit, som giver vores kontormedarbejdere adgang til forskellige ergonomiske redskaber, fx kontorcykler.
Ansvarlig forretningsadfærd
Både som virksomhed og individ skal man opføre sig ordentligt og behandle andre mennesker på en fair og respektfuld måde.
Den grundholdning har vi nedfældet i et adfærdskodeks Code of Conduct, som alle vores medarbejdere har skrevet under på. Det samme gælder de leverandører, som årligt sælger varer og ydelser til DFI-Geisler for over et vist beløb.