Keramik og Dekton®
Et godt valg, hvis du vil have en eksklusiv og flot bordplade med alle de gode egenskaber, du overhovedet kan drømme om. Keramikplader og Dekton® er således farvebestandige, rengøringsvenlige og helt igennem robuste. Du får derfor en bordplade, du vil nyde at se på – og glæde dig over at arbejde ved i årevis.
Hvad er Keramik og Dekton®?
En keramikbordplade består af sand, feldspat og ler tilsat farvepigmenter. Den færdigblandede mineralmasse hældes i en form og opvarmes til 1200 grader, hvorved den opnår de mange attraktive egenskaber.
Dekton® opnår de samme egenskaber gennem en avanceret teknik, hvor man på få timer får en blanding af mineralpartikler til at udføre den samme proces, som i naturen tager tusindvis af år. Både keramik og Dekton® får deres smukke farver og mønstre tilført som direkte og farvebestandigt print.
Dekton® og keramik er begge meget hårde og modstandsdygtige materialer, men overfladerne kan blive ridset.
Dekton® og keramikbordplader med blanke overflader, kan synsmæssigt sammenlignes med kogepladers glasoverflader. Der vil komme mindre synlige ridser. For at undgå ridser, skal man undlade at trække genstande hen over bordplader med en blank overflade.
Produktegenskaber
* Mindre reparationer som f.eks.kantskader kan udføres af uddannet fagmand.
Sammenlign produkter
Tykkelser
En bordplade i keramik fra DFI Geisler, er som standard 12 eller 20 mm tyk. Du kan imidlertid også få opbygget din keramik plade til 20 mm, 30 mm og 40 mm, hvis det matcher dit øvrige køkkendesign bedre.
Dekton® leveres standard i 20 mm tykkelse, men kan også leveres i 12 mm tykkelse – samt 4 mm tykkelse til brug som stænkpanel.
Keramik
• 12 mm
• 20 mm (Udvalgte farver)
• 30 mm (SG sarg)
• 40 mm (SG sarg)
Dekton®
• 4 mm (Skaffevare, kun stænkpaneler)
• 12 mm (Skaffevare)
• 20 mm (Lagerførte + skaffefarver)
Daglig brug
Du finder ganske enkelt ikke nemmere og mere robuste bordplader til dit køkken, end keramik og Dekton®. Begge produkter har således en lang række egenskaber, der gør dem utrolig behagelige at arbejde ved, i dit daglige køkkenliv.
Pladerne er så godt som ikke-absorberende. Du kan med andre ord spilde hvad som helst – og helt enkelt tørre det op med en opvredet klud og eventuelt nødvendige rengøringsmidler.
Dekton® og keramik er meget hårde materialer, men overfladerne kan blive ridset. Eksempelvis hvis et kvartskorn kommer mellem bordpladen og en gryde, som trækkes hen over pladen.
Ridser synes traditionel set ikke i matte overflader og overflader med struktur. I blanke og glatte overflader er selv mindre brugsridser synlige.
Keramik og Dekton® er begge meget varmetolerante. Keramik tåler temperaturer op til 250°. Vi anbefaler dog altid at bruge bordskånere.
Designdetaljer
Bordplader i keramik og Dekton® findes i et utal af farver og tykkelser, der passer perfekt til tidens moderne køkkendesigns.
Synlige kanter er altid faset 2 x 2 mm.
Farver og strukturer
Du kan vælge din keramikbordplade i mange flotte farvevarianter, som alle er UV-bestandige og derfor ikke falmer i sollys. Dekton® fås i mere end 60 ligeledes UV-bestandige farver og mønstre; fra ensfarvede plader til smukke strukturer, der leder tankerne i retning af marmor og andre naturlige stenarter.
Vaskemontering
Keramikbordplader og Dekton® kan leveres med plan- eller underlimet vask. Derudover, kan man få et mindre antal vaske monteret “unified” – en smuk løsning, hvor vasken integreres i bordpladen.
Planlimet
Vask og bordplade er i niveau, og overgang fuges med silikone
Underlimet
Hele bordpladens tykkelse er synlig rundt om vasken.
Unified
Både vask og bordplade skæres i en vinkel og samles – hvilket gør vasken til en integreret del af bordpladen.